Champian Fulton Trio
Torsdag den 26. november, klokken 19.30 (NB: Spisning starter kl. 17.30)

Café K og Jazz Hobro får fint besøg af den 34-årige amerikanske pianist og sangerinde, Champian Fulton, som medbringer to virkeligt ferme musikere: Hans Backenroth (S) på bas og Kristian Leth (DK) på trommer. Trioen vil dykke ned i den amerikanske sangskat og give deres egne, dybt personlige, stærkt charmerende og professionelle versioner af de elskede sange. At Champian Fulton også er en medrivende performer gør enhver koncert med hende til en berigende oplevelse.
Som barn i en anerkendt jazzfamilie fra Midtvesten fik Champian Fulton jazzen ind med modermælken og har fra ganske ung haft en karriere, der har ført hende rundt på jazzscener og -festivaler i USA og Europa. I dag bor hun i New York hvor hun bjergtager publikum på de fineste jazzklubber og koncertsale.
Glæd dig til en forrygende aften med lækker musik og god stemning.